
I går blev rejseplanen.dk opdateret og min foreløbige lille 2 min. usability test anerkender følgende tiltag: Man har reduceret indtastningsmulighederne til ét AJAX-understøttet felt der tillader flere forskellige input-typer (Station / stoppested / vejnavn / by / lokalitet / tlf. nummer) hvilket umiddelbart virker som en fornuftig tanke.

Krak var f.eks. meget stolte, da de fik reduceret deres indtastningsfelter til 2 (”Hvad” og “Hvor”) til trods for at De Gule Sider lancerede samme setup nogenlunde samtidig.
Nu bruger jeg af princip ikke Krak, men jeg har efterfølgende taget mig selv i at taste en adresse ind i det forkerte felt på DGS, så jeg ser frem til at tage rejseplanen i brug og se hvordan det virker i praksis.
En anden snedig detalje er at man kan indtaste et telefonnr., hvorefter den laver et hurtigt (AJAX) adresseopslag… teknisk set smart, men spørgsmålet er hvor mange mennesker, der planlægger deres rejse på baggrund af telefonnumre? Anyway, det er en lækker nice-to-have. Det sløjt klingende “Lokalitet” er til gengæld en rigtig anvendelig feature! Jeg har ofte måtte lave et dobbelt opslag på først De Gule Sider og dernæst Rejseplanen for at finde vej til f.eks. en biograf, en restaurant, et firma, en kirke etc.

Kommentarer