May 02

I denne uge er vi endelig ved at lægge sidste hånd på prototyperne til en “complete makeover” af en større dansk webportal. Vi har i den sidste halvanden måned kørt et intensivt program: Tre personer har været involverede i grundige brugerundersøgelser bestående af interviews, kortsorteringsøvelser, scenarieworkshops, koncepttests, usabilitytests m.m. Sideløbende har jeg og tre-fire kolleger haft hænderne dybt begravet i Axure for at udarbejde sideskitser til portalen.

Der er mange interessenter, mange holdninger og mange beslutninger der skal træffes når det drejer sig om en IT-løsning af denne kaliber. Vi har gennem hele processen forsøgt at bevare fokus på brugerne og deres behov og det har krævet mange iterationer og forkastede designforslag, men hey, det er jo derfor vi har en designproces! Der er blevet opfundet geniale features, udviklet alternative forslag og slagtet darlings i ét væk de sidste mange uger – og resultatet er blevet ret godt… det næste stykke tid står på grafisk design og så ryger bolden videre til vores samarbejdspartner, som står for implementeringen… [fortsættelse følger]

Foreløbig en stor tak til teamet: Betina, Nanna, Klaus, Louise, Søren og Teresa!