Aug 29
Sad i dag med en kollega og brainstormede over en kunde, der på et givet projekt har ganske få og særdeles vage målsætninger… man kan knap nok kalde dem succeskriterier – så hva’ gør man?
Vi tog de omvendte briller på og fokuserede på fiasko-faktorer – og dét gav mening! Ud fra devicen “hvad er det værste der kan ske” opstillede vi en række barrierer, som fokuserede på konkret brug og realistiske scenarier.
Så i stedet for at designe “på må og få” efter et par vage målsætninger, så kan vi nu stræbe efter at løse så mange barrierer som muligt. Løsningen kan ikke favne alle barrierne, men nu har vi i det mindste trukket dem frem i lyset, så kunden kan forholde sig til, hvordan de vil forsøge at løse dem via andre kanaler.
August 30th, 2007 at 14:44:52
Det ville være trist hvis man generelt kun kunne fokusere på fiaskokriterier. Hvis man for eksempel skulle bruge Batesons læringsbegreber så ville det for at forstå de problemstillinger være sammenstillingen af dels kundens dels brugerens fiasko kriterier og deres success kriterier være der hvor de interessante løsninger opstår.
Men hvis man har en kunde med uld i munden er det helt fint at giv dem et wake-up call med fiasko kriterier.
Go idé og go blog forresten
August 30th, 2007 at 15:03:43
Helt enig ang. succes vs. fiasko… det er jo en halv SWOT-analyse – og det kan som bekendt være sundt at tingene fra forskellige sider.
I den konkrete case er det et spørgsmål om at belyse en række risici og gøre kunden bekendt med nogle faktorer, som falder udenfor den egentlige løsning, men som i den grad påvirker den (showstoppers)…