Oct 08
Hvad er det?

Jeg var ude og hjælpe min bror med at samle nogle IKEA-skabe i går og blandt skruer, dyvler og stifter lå denne dims. Den viste sig at være et stykke genialt design. Når et skab er samlet skal bagbeklædningen sættes på. Bagbeklædningen er en tynd træfiberplade, som sættes fast med stifter. Det var netop til dette formål den lille sorte plastic-dims skulle i brug. Den viste sig at være et “hold-på-stiften-så-den-er-i-korrekt-afstand-fra-kanten-
og-du-ikke-slår-dig-over-fingrene“-værktøj. Godt tænkt IKEA!


October 11th, 2007 at 15:14:17
Kender godt dimsen, har nemlig selv samlet en længere række IKEA reoler og skabe.
IKEA er også kendt for “IKEA nølgen” – den Z formede unbraco nøgle som følger med stort set alle deres møbler. Tror selv jeg har et “par hundrede”. Men det fede er at det er den samme størrelse til alle deres møbler, så hvis man efterfølgende skal “stramme” reolen efter skal man ikke lede så længe efter “nøglen”, men kan bare kigge i værktøjskassen og vupti, så lægger der 100 af samme type – kvaliteten af nøglen er dog ikke super, så er begyndt at smide dem ud efter møblerne er samlet.
Hvis nogen har forstået “saml-selv” konceptet så er det IKEA. Men de har også være grueligt meget igennem for at komme dertil.
October 15th, 2007 at 18:20:57
Mon ikke også “dimsen” er produktet af et par fokusgruppe-interviews, hvor IKEA har lært, at folk faktisk har slået deres fingre i smadder på bagsiden af de forbandede skabe?
Man savner lidt en afstandsmåler, der kan sikre, at alle de små søm sidder med samme afstand hele vejen rundt på bagpladen