Nov 28

Faster Generation, More Options, and Easier Formatting! For en gangs skyld en salgsoverskrift, der ikke lover mere end den kan holde.

SpecGen Tool er en af de første applikationer jeg har set efter udgivelsen af et API til designværktøjet Axure. Det handler i korte træk om muligheden for at generere en skriftlig specifikation af en dynamisk prototype. Axure har en indbygget funktion, der kan spytte samtlige sider over i Word inkl. screendump, feltannoteringer, noter samt beskrivelse af interaktion (såfremt man har været en dygtig interaktionsdesigner og udfyldt felterne). Det ærgerlige er, at den indbygge funktion er laaaaangsom og at det færdige resultat langt fra er kønt.

Det nye program giver, som overskriften indikerer, mulighed for hurtigere generering, flere designmuligheder og nemmere formattering… og det kan vi jo godt lide! Derudover er programmet gratis og således et godt eksempel på, hvad man kan få ud af at stille et API til rådighed.

Videoen nedenfor er nuppet fra Axure-sitet og viser SpecGen Tool’et “in action”:

Oprindelig bragt på Creuna Blog

Nov 08

Så er det satme blevet vintertid – med togforsinkelser pga. blade på skinnerne, regn om morgen, mørke om eftermiddagen og hele moletjavsen.

Er i mellemtiden røget på fjæsbog-dillen (det er det de unge vil ha’) og på K-forum. Har dog ikke brugt så meget tid på at lege endnu. Tager dog hatten af for facebook, som allerede har connected mig til gamle klassekammerater og kolleger, jeg ikke har snakket med i årevis.

Gibson Les PaulHar fået set Ratatouille i biffen – sød og sjov film fra Pixar. Tjek evt. deres nye shortfilm “Lifted” – de kan sgu noget med karakteranimation :)

Var til fødselsdag hos min onkel, som har givet sig selv en Gibson Les Paul i fødselsdagsgave (savle!) – for helvede da, for et sexet instrument!! (Jeg klimprer løs på hans gamle Gibson LS-6)

Har været ude at spise her til aften med et par kolleger, for at fejre et vellykket launch og har i privat regie hjulpet med at lancere et site for bogen “Kvinde, krop og sundhed“.

Er i øvrigt i gang med et større koncept-projekt i øjeblikket (se det klassiske “pege-billede” nedenfor) – vi er foreløbig kun nået til at pløje os igennem de utallige dokumenter, som kunden har udarbejdet, men det tegner lovende.

Konceptarbejde
Flemming og Teresa i gang med den store grupperingsøvelse