Jacob Hage

Det er interessant at iagttage, at nogle banker vælger at fokusere på at indrette café-miljøer og nedbryde de imaginære barrierer mellem rådgiver og kunde – samt byde på kaffe og kildevand på flaske med egen etikette…

Min bank halter åbenbart lidt efter på service design området: Jeg har for 3. gang på få år oplevet at skrive/ringe til min rådgiver, blot for at erfare at personen er stoppet og blevet erstattet af en anden. Det er for så vidt fair nok, men hvorfor ikke informere kunden – eller klienten om dette forhold?

Min netbank er et oplagt sted, at placere en sådan information, hvis man ønsker at spare portoen. Man kunne sågar invitere kunden en til et møde, hvor rådgiver og kunde kan møde hinanden og tage en snak om økonomien…

Jeg er dum loyal nok til at have samlet mine bankaktiviteter i en større dansk bank og har derfor en fysisk bankrådgiver – en person, der burde kende min økonomiske situation og være i stand til at levere nogenlunde saglig finansiel rådgivning – og gerne på et niveau, der strækker sig ud over den positive eller negative saldo IT-systemet afslører.

Det må da ligge så snorlige til højrebenet, at man slet ikke kan fatte, at de ikke har ringet endnu?

Nu vi er i gang med fikse kundeorienterede tiltag: I stedet for at nedlægge den afgående rådgivers email-adresse, så kunden får en ligegyldig fejlmeddelelse fra mailserveren, så opret dog en venlig menneskeskabt auto-reply, om at person x desværre har valgt at forlade banken og yadayadayada… Den nye rådgiver bør så få videresendt beskederne med henblik på at tage kontakt til de kunder, der er på vej til at falde på gulvet.

Jeg har ikke regnet efter, men lur mig om den tid (=penge) ikke viser sig at være mere profitabel end de hjemme-brandede vandflaske-etiketter

Så blev det min tur til at runde de 30 og det er tid til at se tilbage.

De sidste par måneder har jeg været lidt blog-fraværende, hvilket bl.a. skyldes en kedelig start på året i form af en skilsmisse. Det kan der skrives meget kedeligt om, men jeg vil i stedet fremhæve noget af det positive: Den opbakning og medmenneskelige varme jeg har modtaget fra gode venner, veninder, kolleger og ikke mindst min familie!

Indenfor kort tid har jeg oplevet mit livs hidtil største dyk, men er allerede på vej op igen. På nogle planer er jeg faktisk kommet højere op, end jeg nogensinde tidligere har været – og det er kæmpestort og livsbekræftende!

Så hvor “man” plejer at gå og småklynke over at blive 30, så må jeg indrømme, at jeg ikke ser det store problem. Tværtimod! Det markerer begyndelsen til mit nyt liv med en masse nye muligheder – og det føles faktisk ret godt!

I øvrigt gælder den der peber-regler ikke når man har været gift