Har fået en lidt pudsig opgave på jobbet. En kunde har bedt os holde et oplæg om design. Om fedt design. Om super fedt web design. Men hvad er “fedt design” i det hele taget?
Jeg er gået i gang med en længere udredning og har belemret mine øvrige kolleger med samme spørgsmål, men har du et bud? En definition? Et eksempel?
Foreløbig bokser jeg med den klassiske kamp mellem form og funktion og har i øvrigt tilføjet “kultur” som endnu en faktor i ligningen.
Hvis vi ser bort fra materialevalg, fremstillingsproces, distribution og “alt det pjank”, der er kendetegnet ved industrielle og fysiske design objekter og koncentrerer os om det visuelle design (print og webdesign), så er det jo de samme pixels og de samme tomme flader “der skal udfyldes” – uanset om det gøres af en god eller dårlig designer – og hvad er i øvrigt forskellen?

Kommentarer