Jun 02

Efter at have været i Hatfield (England) og Bonn i de sidste par uger skal det blive godt at tage en uge i Danmark – navnlig når man ser vejrudsigten :)

Vejrudsigten

May 23

Jeg og to kolleger arbejder for en stor international kunde for tiden og på vej til Düsseldorf, sad jeg endnu engang og diskuterede service design med min kollega, Flemming. Vi har ofte drøftet kvaliteten af den service virksomheder i servicesektoren leverer. Det er et felt, jeg først for nylig har fået øjnene op for, men nu er de til gengæld åbne. Det er grundlæggende ret enkelt: Det handler om at en virksomhed skal skabe gode (bedre) services for dens kunder.

Great experiences
Oftest handler vores samtaler om den generelt dårlige service man oplever eller de situationer, hvor der liiige mangler den sidste indsats… men denne dag på flyturen var vi (for en gangs skyld) positive og i et anfald af optimisme foreslog jeg, at oprette en blog, hvor vi kan poste indlæg om positive service oplevelser. Vel ankommet på hotellet blev Wordpress hentet ned, installeret og efter at have fundet et passende theme, og redegjort for de første gode serviceoplevelser var vi klar med bloggen gr8xperience.com. Her kan du bl.a. læse om vores flytur, en togtur i Oslo m.m. Og der er flere positive historier på vej i trykken…

Sep 11

Er netop kommet hjem fra en en-dagstur til Norge – og nej, der var ikke dømt druk og bræk på båden, men derimod en undervisnings-session, hvor vores norske kolleger i Creuna og Cobra skulle introduceres til vores foretrukne prototyping-tool.

Selve præsentationen af værktøjet skøjtede jeg forholdvis hurtigt henover… det interessante ved prototyping er, hvornår, hvor meget og hvorfor man skal prototype. Så det brugte vi noget tid på og kiggede bl.a. også på sketching som metode til at afstemme forventninger, træffe beslutninger og visualisere forskellige designmæssige implementeringer. Det bruger vi mere og mere i København og de norske kolleger virkede også begejstrede for denne tilgang.
Alt i alt en god dag i det norske…

Jul 29

ambiente_logo_right.gifNetop hjemkommet til danske efterår, så jeg vil jeg lige benytte lejligheden til at komme med et rejsetip og samtidig gøre reklame for en idé jeg barsler med.

Rejsetippet først: De fleste ved sikkert, at Prag er en fantastisk, smuk, lille storby – så det vil jeg ikke dykke så meget længere ned i. Jeg vil til gengæld fremhæve en restaurant-”kæde”, der kalder sig Ambiente, hvilket betyder noget i retning af atmosfære. Vi havde hjemmefra fået anbefalet Restaurante Brasileiro – som kører med et genialt koncept:CHURRASCO [shuhasco] RODIZIO [rodeezio].

Churrasco is a method of cooking meat, especially beef, on a skewer in a special grill. Large and small pieces alike can be cooked in this way. Gauchos, South American cowboys, used to prepare meat in this manner on the pampas.
Rodizio is the way in which Churrasco meat is served. “Churasqueros” are both your waiters and your cooks. They walk among the tables offering cuts of meat which they have prepared themselves. Every customer will find a paper circle on their table. Turn the green side up to send a signal to the “churasqueros” to fill your plate. Red side up means enough “I’m full”. Eat as much as you wish. All starters, salads and side orders are also included in the price. Turn the circle and let the culinary show begin.

Det lyder måske lidt “spis-hvad-du-kan-for-49″-agtigt, men stilen var super gennemført og kvaliteten på udskæringerne fornem. Dertil kom en imponerende buffet med side-orders: salater, grillede grøntsager, sushi og meget andet tilbehør. I øvrigt var de også glimrende til at mixe drinks. Vi lagde ud med en drink og endte med at køre drinks til hele menuen (tjenerne var forbavsende god evne til at spørge “do you want another?” hver gang mit Mojito-glas kun bestod af lime og is).

Dagen efter besluttede vi os for at prøve Ristorante Pasta Fresca til frokost. Her var stilen helt anderledes: En hyggelig italiensk restaurant i en kælder med hvælvede lofter og et menukort, hvor vi to gange måtte bede om mere betænkningstid – alle retterne lød bare mums! Efter at have nydt henholdsvis “Carpaccio classico” og “Melanzane e zucchini con aceto balsamico Vecchio” til forret og “Cannelloni al forno con ragu di carne e tartufo” og “Filetto “AMBIENTE” alla griglia 200gformåede en venlig tjener at gøre os opmærksomme på deres chokoladefondue, så vi delte en skålfuld friske, nippede jordbær til en gang “Chocolate Valrhona – dark Les Grands Crus Guanaja 70%” – det var sublimt!

Frokosten og forrige aftens måltid medførte at vi satte kurs mod The Living Restaurant til middag. En såkaldt Tex-Mex restaurant med store bøffer og mexicanske specialiteter og for ikke at gå helt i madanmeldelsesselvsving, så kan jeg bare sige, at de også formår at sammensætte en fremragende menu – hvor kødelskere selv kan vælge koens oprindelsesland, tilberedning samt tilbehør. Også her kan de mixe en proper drink, så vi lod vin være vin og sprang direkte på de festlige sager.

Dagen efter prøvede vi Restaurant Pizza Nuova – næsten samme koncept som den brasilienske – blot med pizza og pasta på programmet. Buffeten bestod af en række salater og anti-pasti og tjenere bød sig til med frisklavede pastaretter og pizzaslices. Det var en sofistikeret udgave af PizzaHut – i øvrigt uden sammenligning!

På vores sidste dag nåede vi et smut inden om Café Savoy, som er over 100 år gammel og udsmykket med et smukt loft. Her fik vi en salat og et “Parisian chicken breast bread” – superlækkert!

…bortset fra et par afstikker har vi altså udelukkende spist på Ambientes restauranter og kan varmt anbefale de respektive restauranter.

Hvilket leder mig frem til min føromtalte idé. Den får et indlæg for sig selv.