Nov 28

Faster Generation, More Options, and Easier Formatting! For en gangs skyld en salgsoverskrift, der ikke lover mere end den kan holde.

SpecGen Tool er en af de første applikationer jeg har set efter udgivelsen af et API til designværktøjet Axure. Det handler i korte træk om muligheden for at generere en skriftlig specifikation af en dynamisk prototype. Axure har en indbygget funktion, der kan spytte samtlige sider over i Word inkl. screendump, feltannoteringer, noter samt beskrivelse af interaktion (såfremt man har været en dygtig interaktionsdesigner og udfyldt felterne). Det ærgerlige er, at den indbygge funktion er laaaaangsom og at det færdige resultat langt fra er kønt.

Det nye program giver, som overskriften indikerer, mulighed for hurtigere generering, flere designmuligheder og nemmere formattering… og det kan vi jo godt lide! Derudover er programmet gratis og således et godt eksempel på, hvad man kan få ud af at stille et API til rådighed.

Videoen nedenfor er nuppet fra Axure-sitet og viser SpecGen Tool’et “in action”:

Oprindelig bragt på Creuna Blog

Aug 02

Jeg skrev tidligere om Google Streetmaps, som er imponerende dels pga. interfacet, men også pga. den kæmpe mængde data (billeder) der ligger til grund for løsningen.

Deres nye “customizable driving directions” er noget af det sejere jeg har på nettet: Du planlægger en rute (som man kender det fra De Gule Sider, Eniro m.fl.), men er du utilfreds med den foreslåede ruten, så kan du dragge en alternativ rute direkte på kortet. Du kan indsætte stop undervejs og dine respektive stop og destinationer kan sorteres op og ned med drag/drop. Ligeledes kan trafik-situationen vises på kortet.

Tjek den korte introduktionsvideo, med de temmelig amerikanske fortællere.

Jul 13

Zattoo

Vil lige slå et slag for Zattoo, som giver mulighed for at se TV-kanaler på computeren. Foreløbig er de danske kanaler begrænset til DR1, DR2 og TV2 – så Live Earth kørte i baggrunden det meste af i lørdags, hvor jeg alligevel sad og arbejdede… nu mangler jeg bare at lære at multitaske ;)

Jul 10

Så kom Axure version 4.6 endelig. Axure er det værktøj vi bruger til at lave interaktive prototyper af kommende webløsninger. Et genialt værktøj, som gør det muligt at lave hurtige visuelle mockups, simulere funktionalitet, dokumentere interaktion m.m.

Nyeste version er blevet temmelig kompleks og det er både godt og ondt. Der er vigtigt at programmet ikke ender med at konkurrere med fx Dreamweaver – og samtidig savner man til stadighed at kunne simulere konkrete interaktionsbehov. Med 4.6′eren er det blevet muligt at lave betinget interaktion (hvis brugeren har trykket på ‘x’, så ‘y’), der er kommet en navigationswidget og meget mere.

Jul 10

MSN AdvertisementMSN kører af og til et videobanner i bunden af MSN-klienten… Superirriterende! Normalt har jeg MSN kørende i fuld højde i enten venstre eller højre side af skærmen. Dvs. at musen, på vej mod taskbaren, typisk farer henover bannerområdet, hvorved en popupvideo eksploderer i fjæset på mig… da det skete for 37. gang, begyndte jeg at lede efter alternativer uden reklamer. Jeg fandt også en måde at fjerne reklamerne fra Windows Live Messenger

Så nu kører jeg reklamefrit på Windows Live Messenger :)

MSN without advertisements