Så sad vi endnu engang og prøvede at forstå, hvorfor nogle virksomheder gladeligt søsætter dyre kampagner (med tilhørende kampagnewebsites og div. markedsføringstiltag) uden at have gjort sig nogen overvejelser om hvem målgruppen er, hvilken effekt kampagne skal have og uden klare målsætninger eller bud på hvordan effekten skal måles… Hertil kommer så et reklamebureau, der har udviklet en række printannoncer for kampagnen til trods for, at ingen kan svare på, hvad annoncernes formål er (et vagt bud er, at de skal lede folk ind på sitet…).
Så starter planlægning af websitet. Et kommunikationsbureau støver de forrige års indhold af og arrangerer indholdet i en forfrisket version. Så langt så godt, men gæt om kommunikationshusets oplæg tilnærmelsesvis ligner printannoncerne – endsige følger op på den catchy kommunikation, der (muligvis) logger folk ind på sitet. Desværre ikke, og hvad værre er: I et forsøg på at fastholde folk og med en ambitiøs forventning om at skabe noget viralt hype om kampagnen, så har man de tidligere år forsøgt sig med lidt spil-agtige gimmicks. Disse faldt mærkeligt nok til jorden (heller ikke dengang undersøgte man, hvem brugerne var, hvad deres behov var eller hvordan man fik dem i tale).
I år er alle parter derfor rørende enige om, at vi i hvert fald ikke skal bevare gimmicken fra forrige år (hvilket giver meget god mening). Her skulle man tro, at der var en oplagt chance for at snige en rask lille analyseproces ind, men nej! Man vælger i stedet at gå i brainstorm-mode og diske op med tre-fire “friske” ideer til tant og fjas på sitet. Desværre kan alle og enhver finde på en idé, men en enkelt flycks idé (eller fire) løser ikke nødvendigvis organisationens behov. Hvis man ikke har gjort sig klart, hvorfor man sidder og ideudvikler eller hvilke behov man skal opfylde, så kan man heller ikke afgøre om den enkelte idé er god eller dårlig. (og tro mig, disse ideer var dårlige!)
Så nu har vi altså det gamle indhold i en 2007-opdateret variant (nej, der blev heller ikke analyseret på effekten af version 1 eller 2) samt forslag til en række mere eller mindre tossede spil/underholdningsindslag (hvoraf det ene er en ren kopi af et spil, der røg rundt på nettet for en række år siden). Og endelig har vi et spædt designoplæg, der stikker 100% af fra printannoncerne… hvad er sandsynligheden for, at det her bliver en succes?
…og tilbage til overskriften: Hvor svært kan det være!? – I det her tilfælde handler det om mangel på tid (en klassiker!) og udsigten til at kunne spare et par kroner ved at gå i idé- og designmode med det samme. Men hvad nytter det, at have sparet et par tusind kroner på en sund analyse- og designproces, når brainstorm- og farveladeprocessen er mundet ud i nogle ideer med tvivlsom effekt, som bliver dyre at realisere og som meget vel kan vise sig at gøre mere skade end gavn. Det samlede resultat af kampagnen står i mine stjerne til at blive en fiasko, men hey – vi fik aldrig defineret succeskriterierne, så hvordan kan sige at det er en fiasko. Fortvivlet? … eller filosofisk nysgerrig? Følg med til næste år! Her gentages processen formentlig – dog vælger man nok at opdatere designet, ændre teksten og måske smide et nyt spil på – hvorfor pille ved en fiasko… øhh.. succes… øhh… “løsning”.
Heldigvis findes der værktøjer og metoder til at bringe sådan et projekt sikkert i havn… Og nej, det tager hverken tre vintre eller koster en rumraket! Men ja, det kræver at man investerer noget tid og nogle penge i processen… hvilket giver god mening, taget i betragtning af det samlede kampagnebeløb.
Nu bruger jeg af princip ikke Krak, men jeg har efterfølgende taget mig selv i at taste en adresse ind i det forkerte felt på DGS, så jeg ser frem til at tage rejseplanen i brug og se hvordan det virker i praksis.
Kommentarer