Dec 10

Som konsulent bliver jeg ofte mødt med disse spørgsmål, men i dag så jeg en fin måde at forklare disse tekniske fænomener. Løsningen er gå i low-scale mode og formidle budskabet klart og næsten Jørgen Clevin-agtigt. Jeg har lagt blog-forklaringen op på Creunas blog.

Firmaet bag præsentationen hedder Common Craft, og du kan finde en lang række andre ting forklaret “in plain English” – bl.a.:

Nov 08

Så er det satme blevet vintertid – med togforsinkelser pga. blade på skinnerne, regn om morgen, mørke om eftermiddagen og hele moletjavsen.

Er i mellemtiden røget på fjæsbog-dillen (det er det de unge vil ha’) og på K-forum. Har dog ikke brugt så meget tid på at lege endnu. Tager dog hatten af for facebook, som allerede har connected mig til gamle klassekammerater og kolleger, jeg ikke har snakket med i årevis.

Gibson Les PaulHar fået set Ratatouille i biffen – sød og sjov film fra Pixar. Tjek evt. deres nye shortfilm “Lifted” – de kan sgu noget med karakteranimation :)

Var til fødselsdag hos min onkel, som har givet sig selv en Gibson Les Paul i fødselsdagsgave (savle!) – for helvede da, for et sexet instrument!! (Jeg klimprer løs på hans gamle Gibson LS-6)

Har været ude at spise her til aften med et par kolleger, for at fejre et vellykket launch og har i privat regie hjulpet med at lancere et site for bogen “Kvinde, krop og sundhed“.

Er i øvrigt i gang med et større koncept-projekt i øjeblikket (se det klassiske “pege-billede” nedenfor) – vi er foreløbig kun nået til at pløje os igennem de utallige dokumenter, som kunden har udarbejdet, men det tegner lovende.

Konceptarbejde
Flemming og Teresa i gang med den store grupperingsøvelse

Jul 29

Jeg har fået en fiks lille idé til et web 2.0-community.com-site… I forlængelse af vores ture til Prag og Barcelona tidligere på sommeren, hvor vi nød godt af gode restaurantfifs fra venner, familie og kolleger, så har jeg besluttet mig for at flække en tjeneste sammen á la MitKBH for hele verden.

Jeg har brugt en del regnvejrstimer på at komme op med et godt navn til tjenesten, men det er ikke lykkedes. Navnet skal helst signalere “tip/anbefaling” og samtidig understrege det brugerdrevne (”I… you… me…” fremfor “Guide to…”). Samtidig skal det være på engelsk og have et ledigt .com-domæne.

Nogen forslag?

ps. Findes tjenesten eller lignende tjenester allerede?

Jun 19

Jacob i AmsterdamI dag har jeg nøjes med at skrive dagbog Creuna Bloggen. Til gengæld kommer her et billede af undertegnede – i aftensolen på hotelværelset med udsigt til Singel-kanalen… så mangler man bare lidt godt selskab!

ps. Tillykke med fødselsdagen, far! :)

Jun 18

(Dette indlæg er også publiceret på Creunas blog)

Jeg er taget et smut til Amsterdam for at deltage i konferencen UX Intensive. I løbet af fire dage skal vi gennemgå:

  • Design strategy
  • User research
  • Interaction design
  • Information architecture

Så hvis man umiddelbart skal dømme på overskrifterne, så er der lagt op til fire spændende dage, med masser af input og vidensdeling med konkollegaer fra hele verden.

Dag 1 stod som sagt på Design strategy ved Brandon Schauer og agendaen så ud som følger (eksl. div. pauser:

  • What is design strategy
  • Focus: How to generate real business value
  • Definition: What you are (and aren’t) delivering
  • Customer value: Resonating with customer needs
  • Scope: Realistically reaching the vison

What is design strategy
“To have a succesful design, you have to have a clear strategy”
…så enkelt kan det siges! Og dagens tema var grundlæggende ikke ny viden. Der var en række interessante metoder og designstrategiprocessen er absolut noget de fleste danske virksomheder kan/bør tage til sig. For god ordens skyld bør jeg præcisere, at “design” som begreb ikke (kun) henfører til det grafiske udtryk eller æstetik, men udformningen af den samlede løsning (udseende, features, interaktion, oplevelse etc.)

Brandon lagde ud med at definere user experience gennem de seneste ca. 20 år i nogle grove overlappende kategoriseringer, hvor 80′ernes IT-systermer handlede om Utility, 90′erne introducerede Usability (bl.a. takket være Jakob Nielsen), så medførte dot.com-boblen en naturlig fokusering på profitability for det nye årtusind. De seneste par år er en (ny?) tendens ved at rodfæste sig: Strategibility. Det er grundlæggende en meget naturlig udvikling, som desværre ikke er helt så langt fremme blandt alle danske virksomheder.

Hvad er design strategy?
For at definere strategi kan man kigge på hvad strategi IKKE er:

  • Being “the best”: Begrebet “den bedste” er en flygtig størrelse, der varierer fra kunde til kunde.
  • Operational efficiency: En strategi bør være mere alsidig og langsigtet end “at være billigst”.
  • Best practices: “Best practices” kan ikke gøre det ud for en strategi – de er præcis ud for at være, og alle kender dem. De vil ændre sig med tiden og er for uoriginale til at danne grundlaget for en strategi.

Brandon inddrog “The Three C’s”: Customer, Company, Competition - det er de tre interessenter/optikker man bør tage i betragtning i forbindelse med strategiarbejdet.

Resten af dagen gik med en kombination af foredrag, øvelser og evaluering. Vi gennemgik de fire punkter, der udgør en god design strategi:

  • Focus – What will generate real business value
  • Definition – What are we creating?
  • Customer Value – Who is the product for? What do they need?
  • Scope – What are the limitations? What should we build first?

Overordnet var processen forholdsvis enkel. Brandon havde nogle gode case studies og øvelserne i plenum beviste, at selv en simpel prioritering af business oppportunities kan være vanskelig, men øvelserne indeholdt en række interessante begrænsninger, der tvang folk til at tage stilling… strategi handler grundlæggende om at træffe (fra)valg.

Generelt indeholdt dagen en lang række gode modeller/øvelser til at definere, prioritere, og konsolidere strategiske beslutninger og der er ingen tvivl om, at arbejdet med strategisk design er vejen frem, hvis man vil høste fordel af online forretning! (Se også Klaus’ indlæg om BMWs design arbejde).

Efter dagens foredrag bød Adaptive Path på drinks og snacks på Café Kobalt – ganske hyggeligt koncept, som de for øvrigt også benyttede, da Jesse Garrett var i Kbh. sidste år.

I morgen gælder det user research… (jeg lukker ned nu og sparer lidt på strømmen – EDB-stik med jord er ikke lige dem, der er flest af på mit hotelværelse)