Mar 23
Det er interessant at iagttage, at nogle banker vælger at fokusere på at indrette café-miljøer og nedbryde de imaginære barrierer mellem rådgiver og kunde – samt byde på kaffe og kildevand på flaske med egen etikette…
Min bank halter åbenbart lidt efter på service design området: Jeg har for 3. gang på få år oplevet at skrive/ringe til min rådgiver, blot for at erfare at personen er stoppet og blevet erstattet af en anden. Det er for så vidt fair nok, men hvorfor ikke informere kunden – eller klienten om dette forhold?
Min netbank er et oplagt sted, at placere en sådan information, hvis man ønsker at spare portoen. Man kunne sågar invitere kunden en til et møde, hvor rådgiver og kunde kan møde hinanden og tage en snak om økonomien…
Jeg er dum loyal nok til at have samlet mine bankaktiviteter i en større dansk bank og har derfor en fysisk bankrådgiver – en person, der burde kende min økonomiske situation og være i stand til at levere nogenlunde saglig finansiel rådgivning – og gerne på et niveau, der strækker sig ud over den positive eller negative saldo IT-systemet afslører.
Det må da ligge så snorlige til højrebenet, at man slet ikke kan fatte, at de ikke har ringet endnu?
Nu vi er i gang med fikse kundeorienterede tiltag: I stedet for at nedlægge den afgående rådgivers email-adresse, så kunden får en ligegyldig fejlmeddelelse fra mailserveren, så opret dog en venlig menneskeskabt auto-reply, om at person x desværre har valgt at forlade banken og yadayadayada… Den nye rådgiver bør så få videresendt beskederne med henblik på at tage kontakt til de kunder, der er på vej til at falde på gulvet.
Jeg har ikke regnet efter, men lur mig om den tid (=penge) ikke viser sig at være mere profitabel end de hjemme-brandede vandflaske-etiketter
Mar 09
Så blev det min tur til at runde de 30 og det er tid til at se tilbage.
De sidste par måneder har jeg været lidt blog-fraværende, hvilket bl.a. skyldes en kedelig start på året i form af en skilsmisse. Det kan der skrives meget kedeligt om, men jeg vil i stedet fremhæve noget af det positive: Den opbakning og medmenneskelige varme jeg har modtaget fra gode venner, veninder, kolleger og ikke mindst min familie!
Indenfor kort tid har jeg oplevet mit livs hidtil største dyk, men er allerede på vej op igen. På nogle planer er jeg faktisk kommet højere op, end jeg nogensinde tidligere har været – og det er kæmpestort og livsbekræftende!
Så hvor “man” plejer at gå og småklynke over at blive 30, så må jeg indrømme, at jeg ikke ser det store problem. Tværtimod! Det markerer begyndelsen til mit nyt liv med en masse nye muligheder – og det føles faktisk ret godt!
I øvrigt gælder den der peber-regler ikke når man har været gift
Dec 10
Som konsulent bliver jeg ofte mødt med disse spørgsmål, men i dag så jeg en fin måde at forklare disse tekniske fænomener. Løsningen er gå i low-scale mode og formidle budskabet klart og næsten Jørgen Clevin-agtigt. Jeg har lagt blog-forklaringen op på Creunas blog.
Firmaet bag præsentationen hedder Common Craft, og du kan finde en lang række andre ting forklaret “in plain English” – bl.a.:
Nov 28
Faster Generation, More Options, and Easier Formatting! For en gangs skyld en salgsoverskrift, der ikke lover mere end den kan holde.
SpecGen Tool er en af de første applikationer jeg har set efter udgivelsen af et API til designværktøjet Axure. Det handler i korte træk om muligheden for at generere en skriftlig specifikation af en dynamisk prototype. Axure har en indbygget funktion, der kan spytte samtlige sider over i Word inkl. screendump, feltannoteringer, noter samt beskrivelse af interaktion (såfremt man har været en dygtig interaktionsdesigner og udfyldt felterne). Det ærgerlige er, at den indbygge funktion er laaaaangsom og at det færdige resultat langt fra er kønt.
Det nye program giver, som overskriften indikerer, mulighed for hurtigere generering, flere designmuligheder og nemmere formattering… og det kan vi jo godt lide! Derudover er programmet gratis og således et godt eksempel på, hvad man kan få ud af at stille et API til rådighed.
Videoen nedenfor er nuppet fra Axure-sitet og viser SpecGen Tool’et “in action”:
Oprindelig bragt på Creuna Blog
Nov 08
Så er det satme blevet vintertid – med togforsinkelser pga. blade på skinnerne, regn om morgen, mørke om eftermiddagen og hele moletjavsen.
Er i mellemtiden røget på fjæsbog-dillen (det er det de unge vil ha’) og på K-forum. Har dog ikke brugt så meget tid på at lege endnu. Tager dog hatten af for facebook, som allerede har connected mig til gamle klassekammerater og kolleger, jeg ikke har snakket med i årevis.
Har fået set Ratatouille i biffen – sød og sjov film fra Pixar. Tjek evt. deres nye shortfilm “Lifted” – de kan sgu noget med karakteranimation
Var til fødselsdag hos min onkel, som har givet sig selv en Gibson Les Paul i fødselsdagsgave (savle!) – for helvede da, for et sexet instrument!! (Jeg klimprer løs på hans gamle Gibson LS-6)
Har været ude at spise her til aften med et par kolleger, for at fejre et vellykket launch og har i privat regie hjulpet med at lancere et site for bogen “Kvinde, krop og sundhed“.
Er i øvrigt i gang med et større koncept-projekt i øjeblikket (se det klassiske “pege-billede” nedenfor) – vi er foreløbig kun nået til at pløje os igennem de utallige dokumenter, som kunden har udarbejdet, men det tegner lovende.

Flemming og Teresa i gang med den store grupperingsøvelse
Kommentarer