Oct 23

Mit daglige arbejde handler grundlæggende om at skabe værdi for vores kunder (virksomheder), samtidig med at hverdagen gøres enklere for vores kunders kunder (brugere). Den første del handler i korte træk om at forstå forretningsgangene i virksomheden, mens den anden del handler om at tænke som en bruger.

Derfor måtte jeg lige læse en ekstra gang, da jeg fik flg. mail i dag (fra en leverandør, der deltager på et projekt sammen med os på en unavngiven kunde):

“Dog er (var?) det netop meningen at gøre det besværligt for medarbejderen at få fat i en papirblanket, hvorfor en downloadable blanket ikke ønskes.”

Just add complexity
Vi tager den lige igen… “gøre det besværligt for medarbejderen“… Det har i min verden ALDRIG været en god strategi, at pisse brugeren af!

Nu vil jeg ikke begynde at forklare hele løsningen i detaljer, men det handler om man skal udfylde en forholdsvis kompleks formular på nettet, eller udskrive en tom formular (det der hedder “blanket” i papirsprog) og udfylde den i hånden.

Jeg forstår delvis godt argumentationen – hvis alle brugerne indsender deres blanketter med “kragetæer og kaffepletter”, så lægger det et ekstra arbejdspres på sagsbehandlerne, der skal tyde skidtet…

…øhm ok. De fleste brugere kan forhåbentlig finde ud at udfylde den elektroniske formular, men der er forskellige ting, der peger på, at nogle brugere stadig måtte ønske en papirudgave.

Som at tisse i bukserne, når det er koldt…
Hvis vi fokuserer på disse “besværlige” brugere, hvor få det end er, og sammenholder det med, at vi designer løsningen for at gøre det besværligt for dem – så kan vi jo passende inddrage fiasko-faktorerne:

  1. Brugeren lader være med at udfylde blanketten overhovedet (hvilket bestemt ikke er i organisationens interesse)
  2. Brugeren besøger sitet og bruger lang tid på at lede efter en papir-version, hvorefter han irriteret ringer til en sagsbehandler (de har nemlig mulighed for at sende ham en blanket med posten, hvilket koster porto + ekspeditionstid + forsendelsestid + goodwill hos brugeren)

I min verden går regnestykket ikke op!

Det springende punkt er antallet af brugere: Hvis der er mange, der benytter sig af papirudgaven, så har vi et langt større problem end et par sagsbehandlere, der skal tyde kragetæer: Enten er webformularen for svær/virker ikke eller også mangler vi essentiel brugerindsigt. Og den store portoudgift samt manuel udsendelse er formentlig en arbejdsgang såvel organisation som sagsbehandlere gerne vil være foruden.

Hvis der er få, der benytter papirudgaven, så fred være med det – det koster ikke en bjælde at lægge den på sitet (den er jo allerede lavet for at sagsbehandlerne kan skyde den afsted). Kaffepletterne overlever sagsbehandleren nok at kigge på, mens kragetæer har været kendt i århundreder… man kunne måske opfordre til at skrive tydeligt eller med blokbogstaver? De vigtige felter på blanketten er primært talfelter (datoer, beløb etc.), så jeg forstår ganske enkelt ikke, at man ønsker at lægge belastningen på kunden.

Oct 08

For noget tid siden sammenlignede jeg Sonys flotte Bravia film med TDCs nylige regnbueidentitet… nu er der kommet en ny film fra Sony:
You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video
Se mere på Sonys eget site. Jeg har engang selv lavet ca. 30 sekunders claymation-film… det tager uhyggelig lang tid! Så endnu en gang hatten af for det engelske bureau Fallon, der formår at tænke i hoppebolde, maling og modellervoks, når alle andre tænker dårlige skuespillere og 3D-animation.

Oct 08

Hvad er det?

Hvad er det?

Jeg var ude og hjælpe min bror med at samle nogle IKEA-skabe i går og blandt skruer, dyvler og stifter lå denne dims. Den viste sig at være et stykke genialt design. Når et skab er samlet skal bagbeklædningen sættes på. Bagbeklædningen er en tynd træfiberplade, som sættes fast med stifter. Det var netop til dette formål den lille sorte plastic-dims skulle i brug. Den viste sig at være et “hold-på-stiften-så-den-er-i-korrekt-afstand-fra-kanten-
og-du-ikke-slår-dig-over-fingrene
“-værktøj. Godt tænkt IKEA!

Stift Stift

Sep 11

Er netop kommet hjem fra en en-dagstur til Norge – og nej, der var ikke dømt druk og bræk på båden, men derimod en undervisnings-session, hvor vores norske kolleger i Creuna og Cobra skulle introduceres til vores foretrukne prototyping-tool.

Selve præsentationen af værktøjet skøjtede jeg forholdvis hurtigt henover… det interessante ved prototyping er, hvornår, hvor meget og hvorfor man skal prototype. Så det brugte vi noget tid på og kiggede bl.a. også på sketching som metode til at afstemme forventninger, træffe beslutninger og visualisere forskellige designmæssige implementeringer. Det bruger vi mere og mere i København og de norske kolleger virkede også begejstrede for denne tilgang.
Alt i alt en god dag i det norske…

Aug 29

Sad i dag med en kollega og brainstormede over en kunde, der på et givet projekt har ganske få og særdeles vage målsætninger… man kan knap nok kalde dem succeskriterier – så hva’ gør man?

Vi tog de omvendte briller på og fokuserede på fiasko-faktorer – og dét gav mening! Ud fra devicen “hvad er det værste der kan ske” opstillede vi en række barrierer, som fokuserede på konkret brug og realistiske scenarier.

Så i stedet for at designe “på må og få” efter et par vage målsætninger, så kan vi nu stræbe efter at løse så mange barrierer som muligt. Løsningen kan ikke favne alle barrierne, men nu har vi i det mindste trukket dem frem i lyset, så kunden kan forholde sig til, hvordan de vil forsøge at løse dem via andre kanaler.